Data Centers Denmark: Spiller vi for at vinde AI-ræset - eller spiller vi for ikke at tabe?

Journalist Clement Kjærsgaard, der er kendt som en skarp debatvært hos Danmarks Radio, var hyret ind til at moderere formiddagens paneldrøftelser. Til indledning satte han nogle ord på de overordnede perspektiver og forsøgte at give et svar på, hvorfor vi lige nu taler så meget i offentligheden om AI, geopolitik og digital suverænitet:

"Over de seneste år og måneder har debatterne ændret sig – vi hører rigtigt meget om usikkerhed og uforudsigelighed – og disse ord bruges af både erhvervsfolk og politikere. Vi lever nu i en tid, hvor folk, der bliver betalt dyrt for at se ind i fremtiden, må sige: Vi ved ikke meget om fremtiden. Den reelle risiko er derfor ikke, at ting forsvinder fra agendaen – spørgsmålet er ikke, om vi agerer, men hvis vi agerer, gør vi så for lidt," spurgte Clement Kjærsgaard retorisk ud i den fyldte sal. "Hvad nu, hvis vi gør alt rigtigt – men gør for lidt og gør det for sent? Hvor tager teknologien os hen – og hvordan kommer den til at ændre os," fortsatte han spørgerækken.

AI og geopolitik flytter debatten om digital infrastruktur

Når det gælder politik, bliver det lidt mere 'tornet', som moderatoren udtrykte det. Mange statsledere er vågnet op til den ubehagelige sandhed, at Nato måske falder fra hinanden – eller bliver transformeret til noget helt andet, end det var – eller dét, vi troede det var.

"Det er dét landskab, vi bevæger os i, og det er basis for vores diskussioner her i formiddag. Vi kommer til at se en masse teknologiske argumenter, som skal ud af det her rum, og så møder de en virkelighed og nogle politikere ude i samfundet, der kræver en helt anden opmærksomhed," fremhævede Clement Kjærsgaard. "Grunden til, at USA's økonomi er vokset så stærkt det seneste årti – og Europa føler sig efterladt – er jo teknologi. Det er i krydsfeltet mellem teknologi og politik, vi skal arbejde."

“Køen er ikke en prognose”

Således opmuntret fra morgenstunden var der sikret fuld opmærksomhed til præsentation af Datacenter Industriens nye Markedsrapport med status over landets tilstand for datacentre:

"Vi ser en kæmpe efterspørgsel lige nu, som gør køerne længere for nettilslutning. Men fra vores side gennem fem års arbejde med markedsrapporter vil vi gerne bringe noget realisme ind i tallene," fastslog Merima Dzanic, COO hos Datacenter Industrien og hovedforfatter på den årlige rapport.

"Den reserverede kapacitet på elnettet er jo et andet billede i forhold til, hvad vi i praksis skal bruge. Og her ligger der den misforståelse hos politikerne, at datacentre kun kommer for at bruge energi og ikke tilfører værdi til samfundet. Men de må vågne op og lugte kaffen: Som land må vi her i Danmark have en klar strategi for, hvordan vi vil have det til at køre, og hvordan vi integrerer.  Det handler jo ikke om enten datacentre eller hospitaler, for datacentre betjener jo også hospitaler," lød det fra Merima Dzanic.

Datacenterindustrien kan ikke længere arbejde i siloer

Forbindelsen mellem datacentre og energisektoren er noget af dét, Datacenter Industrien har stor fokus på i sit arbejde disse år – både eksternt og internt.

"Den seneste tid er vi kommet på toppen af dagsordenen – på godt og ondt – men nu er vi en del af diskussionen. Det har også bragt noget realisme ind i vores branche – vi kan ikke længere arbejde i vores egen silo," erkendte Henrik Hansen, CEO for Datacenter Industrien.

"Og vi kan ikke løse den meget store opgave med AI-udvikling – og om få år med kvantecomputere – uden infrastruktur. Så jeg vil opfordre folk til at tænke over, hvordan vi integrerer alt det her? Hvilke investeringer skal vi foretage som samfund? Hvis vi ikke løser det her indenfor et år eller to, så har vi ingen datacenterindustri om ti år," lød den klare advarsel.

"Til gengæld har vi som vækstindustri en masse gode muligheder. På AI-området har vi endnu ikke været med på toget, men vi er på rette spor i forhold til at bruge teknologien. Og i forhold til kvantecomputere har vi stadig muligheden for at blive en ledende region her i Europa," fastslog Henrik Hansen.

Skal Europa spille for at vinde – eller for ikke at tabe?

Spørgsmålet er så, hvem der skal bygge fremtidens AI infrastruktur? Og det var temaet for dagens første paneldebat, der også kredsede om tankegang og tilgang for AI i den nordiske og europæiske datacenterindustri: Går vi på banen for at vinde – eller fedtspiller vi for at undgå at tabe...?

"Det kommer til at afhænge af vores mindset. Jeg tror, det ligger i den nordiske folkesjæl, at vi spiller for ikke at tabe. Men vi har infrastrukturen og de rigtige kompetencer, så hvorfor skulle vi ikke kunne vinde," spurgte Lauri Sainiemi, CVP, Fabrication hos Microsoft Discovery and Quantum."Der er ikke noget, der stopper os, men det kan ikke være 27 uafhængige lande, der arbejder hver for sig – vi må gå sammen på EU plan."

Kvantekapløbet er tættere på, end mange tror

Fra QuNorth blev der også peget på de offensive muligheder:

"Jeg vil se det fra et kvante-perspektiv: I den sammenhæng er det en mulighed for at gøre noget i tide og i den rigtige skala. Men man er nødt til at investere i infrastruktur og kobling til supercomputere – tiden til at komme i gang er NU! Og tiden er til at spille for at vinde i stedet for at spille defensivt. Alle taler om store sprogmodeller indenfor AI, men der er mange andre muligheder i AI, som også kan integrereres med kvante," pointerede Cathal Mahon, CPO hos QuNorth.

"Jeg tror på, at der indenfor de sidste 12-18 måneder har været resultater, som indikerer, at evnen til at bygge en anvendelig kvantecomputer ikke er så langt væk, som folk troede. Hos QuNorth vil vi have en kvantecomputer i drift i DK ved udgangen af året. Det er på et tidligt stadie, men det er vigtigt at komme i gang og prøve at komme foran kurven – her kan DK faktisk få en førerposition."

Tidshorisonten for kvantecomputere ser repræsentanten for Danmarks Tekniske Universitet dog knap så optimistisk på:

"Alle ved, der er stort potentiale, men vi skal også erkende, at der er en hype. Vores mindset skal ændre sig, men at tale om det store gennembrud ligger nok 10-15 år ude i fremtiden. I mellemtiden bør det være udvikling i samarbejde, så vi modner teknologien og forstår potentialet i kvantum," lød det fra Maria Cerdà Sevilla, Head of Quantum hos DTU.

Forventningen til timingen i kvantum blev dog senere udfordret af både Microsoft og QuNorth:"Hvis man taler om 10-15 års tidspænd, kommer man til at tabe. Jeg tror, det vil gå meget hurtigere med kvantum, og derfor skal vi i gang med at bygge musklerne på området. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke kan skabe kvantumgigant i Europa – nu er det tiden til at komme i gang blive de første," mente Lauri Sainiemi fra Microsoft.

"100 pct. enig – muligheden er der nu. Hvis vi ændrer mindset, følger resten med, og vi skal komme ind tidligt og ikke med 'too little, too late'," lød opbakningen fra Cathal Mahon hos QuNorth, der ikke ser nogle eksterne barrier for muligheden."Jeg tror, problemet i Europa er europæerne. Vi skal altid diskutere alting – og det vil tage os år efter år at blive enige og udfylde en masse papirer..."

Digital suverænitet handler i sidste ende om tillid

Spørgsmålet om digital suverænitet blev også bragt op i panelet, hvor Statens Serum Institut var repræsentant for omgangen med følsomme, offentlige sundhedsdata.

"Det vigtige at se på er tillid. Jeg tror ikke, det er et problem, om dataene ligger i Danmark, Holland eller Finland f.eks. – men hvis det er udenfor Europa. Det er jo sensitive data, som vi skal have tillid til behandlingen af – dét er hovedproblemet," påpegede Anne Marie Vangsted, Executive Vice President, Biobank hos Statens Serum Institute.

"Kvalitativt har temaet ændret sig dramatisk på grund af den geopolitiske situation. For fem år siden var det dejligt at være i skyen, og data kunne ligge hvor som helst, men sådan er det ikke mere. Jeg kan komme med horrible eksempler på ting, der er blevet lækket med data oversøisk."

Europa skal kombinere hastighed med værdier

Et opfølgende spørgsmål til panelet gik på balancen mellem regulering og tillid?

"Hele pointen er, at vi tager den her diskussion meget binært, men det er det ikke," lød det fra Ali Syed, SVP, Infratructure hos DCAI, der står bag Danmarks nye supercomputer Gefion.

"Vi må i de konkrete tilfælde se på, hvilken work oad, der fungerer bedst i forhold til tillid. Eksempelvis var der for to år siden ikke noget Gefion, men vi godt kan bygge et økosystem med tillid," anførte og uddybede senere i debatten:"Vores værdier må afspejles i arbejdet, og vi må arbejde på tværs i Europa. Vi har brug for hastigheden i den private sektor i kombination med vores værdier som samfund, så data ikke bliver misbrugt."