DDI på folkemødet: "Energifrokost" og debatter gav gode emner at tygge på



Der var masser af relevante drøftelser og stof til eftertanke, og det startede lige fra morgenstunden. Her var foreningens medlemmer inviteret til Breakfast Briefing med et smugkig på resultaterne af den nye impact report, som udarbejdes i et samarbejde mellem Datacenter Industrien og DI Digital. Rapporten ventes offentliggjort 23. juni, og den vil bringe en række facts til bordet om datacentrenes effekt på det danske samfund i form af bl.a. BNP-vækst og jobskabelse.

Samtidig vil den dokumentere – helt ned på projektniveau – hvor store mængder grøn strøm, investorerne bag danske datacentre bringer til bordet. Vel at mærke additionel kapacitet – altså helt ny, grøn strømproduktion, der investeres i sammen med etableringen af nye datacentre.

Sidste år grundlagde Datacenter Industrien et nyt samarbejdsforum på Folkemødet – en fagligt stærk rundbordssamtale, som allerede nu har vist sig som en særdeles levedygtig tradition. Årets felt af deltagere var endnu stærkere i år med topfolk fra både datacenteroperatører, energiproducenter og -aftagere samt myndigheder, så drøftelserne blev meget kompetente og konkrete.

Driftsdirektør Søren Dupont Kristensen fra Energinet gav bl.a. et oplæg om tankerne for en slags "modenhedsskala" for nye projekter med højt strømforbrug – et nyt værktøj, der skal bruges til at prioritere indsatsen for de mange projekter, der står i kø for at blive tilsluttet elnettet.

"Nogen af jer her om bordet synes nok, at det tager lang tid bare at få en afklaring. Omvendt er der nogen, der skynder sig at trække et nummer i køen, selvom de måske bare har en idé. Der er p.t. reserveret 9.300 MW til forskellige projekter, og vi skal bygge elnet svarende til 100 pct. udbygning. Men vi ser f.eks. en operatør, der bruger gennemsnitligt 20 pct. af sin reserverede kapacitet ," lød det fra Søren Dupont Kristensen

Det er baggrunden for, at Energinet nu overvejer nye værktøjer til at prioritere.

"Måske skal vi finde ud af, hvordan de mest modne projekter kommer lidt frem i køen – fremfor kun at basere på det tidspunkt, hvor man rækker hånden op? Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres synspunkter på, hvordan man bedst kan indrette sådan et system, og så kan vi altid diskutere, om der er noget lovgivning, der skal opdateres," lød opfordringen fra driftsdirektøren.

Energinets egne tanker kredser om at bruge f.eks. en vedtaget lokalplan som parameter sammen med en mulig fremrykning af finansielle garantistillelser. I forhold til det grundlæggende problem med at udnytte kapaciteten henviser Energinet til, at man i andre lande har et "use it or lose it"-princip, så man skal udnytte sin reserverede kapacitet indenfor fem år. Ellers mister man den igen.

Emnet gav anledning til en engageret drøftelse om bordet med mange spørgsmål og input fra alle sider – bl.a. vedrørende udenlandske modeller og mere fleksibilitet fra datacentrenes side.

"Under sidste års rundbordssamtale fandt jeg ud af, at datacentre er ret fleksible, men det har vi også brug for. Hvis I skal have adgang til 100 pct. af den reserverede kapacitet, bliver det dyrt for fællesskabet, og så bliver den politiske opbakning nok også lidt mere lunken," påpegede Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen.

De store operatører omkring bordet var dog også lydhøre for ønsket om mere fleksibilitet.

"Vi har en rejse at gøre her. Typisk har vi et standarddesign til hele verden, hvor vi lover kunden 100 pct. tilgængelighed, og vi er ikke rigtig mentalt minded for at deltage i en fleksibilitetsmodel. Men vi har nogle ting i gang med at flytte belastning – i praksis er det dog sværere, end man skulle tro, og vi har et stykke vej endnu," lød svaret således fra Christopher Eckerberg, Head of Business Development Datacenters Nordics and Benelux hos Google.

Datacenter Industriens formand, Anders Frich Mathiesen spurgte ind til muligheden for eventuel regionsbestemt opdeling af køsystemet.

"Ja – det kunne også være et tiltag at se på i de områder, hvor der er nemmere adgang til kapacitet," lød svaret fra Søren Dupont Kristensen, der i samme åndedrag pegede på, at kapacitetsproblemet har to sider for Energinet.

"Eksempelvis i Esbjerg-regionen, hvor der er mange store projekter på både produktions- og forbrugssiden. Men hvor sikre kan vi være på, at aftaget fra datacentre faktisk kommer? Hvis der bygges produktion derude, så har vi lovet at aftage det i nettet, men hvis forbruget ikke kommer, så skal vi transportere det langt," påpegede Energinet-direktøren.

"Dengang der kun var små 'byggeklodser' i elnettet, da gik det fint – men vi er jo pænt over Duplo-størrelse nu. Nettilslutning af et par tusinde MW til datacentre kan vi sagtens klare over en overskuelig årrække, og vi er jo vant til at tilslutte store havvindprojekter. Men det handler også om ledningerne hen til 'stikkontakten. Det ville være rigtig dejligt med mere forbrug i de områder, hvor der er overproduktion af grøn strøm – f.eks. på Lolland hvor der et faktor syv-overskud," lød det fra driftsdirektøren, der skal have puslespillet til at gå op.

Rent praktisk er Energinet lige nu i inspirationsfasen for en modenhedsskala, og man regner med at gøre noget på området i løbet af efteråret – enten som en udmelding eller en bred proces.

"Den her øvelse er en bredere agenda, som ikke kun berører datacentre. Men jeg tror, der er nogle ret nemme skridt at tage, som kan være ukontroversielle," oplyste Søren Dupont Kristensen.

Et andet af de konkrete emner ved DDIs Energifrokost kredsede om muligheden for at bruge e-fuel – også kaldet flydende strøm – i de traditionelle dieselgeneratorer, der bruges som backup ved datacentre. Vel at mærke ikke kun ved udfald i elnettet, men som en integreret del af driften i den såkaldte 'kogespids' ved aftentid, hvor elnettet er ekstra belastet, og strømmen er dyr.

"Vi har jo en udpræget 'duck curve' i elprisen, hvor der er billig eller ligefrem gratis strøm midt på dagen. Samtidig har I jeres generatorkapacitet på datacentrene til bare at stå og glo – forhåbentlig 99 pct. af tiden. Så måske kan vi lette lidt på aften-peak belastningen mellem kl. 18 og 20 ved at putte grøn e-fuel i jeres dieselgeneratorer," lød spørgsmålet fra CEO Knud Erik Andersen, European Energy.

Overordnet arbejder selskabet nu ud fra en 'landsby'-vision, hvor der etableres klynger af både grøn elproduktion og store aftagere af strøm i ét samlet område med f.eks. solcelleparker, batteripakker, PtX-anlæg og datacentre.

"Vi kan se et nyt billede med batterier og e-fuels som en totalt integreret del af VE-produktion. Tanken er at koble grønne produktionsenheder med lokalt forbrug af strømmen i en lille 'landsby', hvor vi gerne vil have udbredt autonomi i at forsyne hinanden indenfor hegnet," forklarede Knud Erik Andersen om visionen.

Han fremhævede desuden, at cluster-visionen åbner for langt flere, lokale arbejdspladser end eksempelvis en enkeltstående vindmøllepark, der får servicebesøg måske hvert halve år. Det kræver dog nytænkning fra alle parter.

"Hvis vi kigger lidt frem, må vi have udbredelse af direkte linje-princippet. I virkeligheden skal vi have noget a la 'microgrid connection', hvor den lille 'landsby' er vores, og hvor vi kan regere. Et sted, hvor vi stort set kan klare os selv og nøjes med en meget tyndere forbindelse til det offentlige elnet."

Med bemærkningen om selv at 'regere' i landsbyen sigtes til de regulatoriske forhold, der skal på plads for at kunne agere mere autonomt indenfor den afgrænsede klynge. Også på dén led var det konstruktivt for drøftelserne at have de rette topfolk samlet om bordet, bl.a. fra Energistyrelsen.

"Jeg vil kigge meget nysgerrigt på 'landsby'-tanken, men det er vigtigt, at der ikke påføres kollektivet flere omkostninger," lød det således fra Kristoffer Böttzauw.

"Dér, hvor det også kunne være interessant at få datacentre på banen, er f.eks. i forhold til jeres backup kapacitet, som næsten aldrig bruges. Det kunne også være interessant rent geopolitisk i forhold til forsyningssikkerhed."

Energifrokosten nåede omkring flere relaterede emner, og der var stor appetit på at fortsætte drøftelserne efter sommer – bl.a. muligheden for at give input til en 'modenhedsskala' for tilslutning af nye projekter hos Energinet.

"Det er mange spændende perspektiver, vi har haft på bordet i dag," sagde direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien i sin afrunding.

"Og det er klart, at vi som branche også må kigge indad: Hvor modne er vores projekter? Og hvordan kan vi i datacentersektoren hjælpe med en højere udnyttelse af den reserverede kapacitet?"

Debatten om digital suverænitet i en tid med meget geopolitisk uro og usikkerhed fyldte generelt meget i mange events på Folkemødet i år. Emnet blev også berørt i Datacenter Industriens to åbne debatter, hvor deltagerne bl.a. blev spurgt, hvordan sikre vores europæiske data mod truslen om misbrug eller spærring fra både øst og vest?

"Vi skal jo huske på, at det ikke just er et område, som ureguleret. Der er Transfer Act og GDPR-regler på området – også i USA," påpegede Googles Senior Public Affairs Manager for nordiske datacentre, Niels Martin Andersen.

"Og det her er ikke just et sekundært område for os – tillid til vores produkter er jo alfa og omega. Der er ingen bagdøre i Googles systemer, og når data kører gennem vores kabler er den krypteret. Der er seks lag af security, og vores datacentre er nok et af de sikreste steder i verden. Vi leverer f.eks. cloud-løsninger til tysk militær, og med den kombination kan man nok regne ud, at de har lavet deres hjemmearbejde," lød meldingen.

De beroligende – eller i hvert fald nuancerende – toner kom ikke kun fra dem, der skal leve af tillid til cloud-løsninger. Også fra Dansk Industri opfordrer man til nøgtern vurdering af risikoen.

"Alle må forholde sig til den kæmpestore geopolitiske diskussion lige nu. Og hvis kunderne har den bekymring, så har de den jo," erkendte en anden deltager i panelet, teamleder Bo Wiberg, DI Digital.

"Jeg kan godt forstå bekymringen, men mit råd vil være, at man foretager en konkret risikovurdering: Hvor sandsynligt er det scenarium, jeg er bekymret for? Lige nu tror jeg ikke, det er så realistisk, som mange frygter."

I Datacenter Industriens anden åbne debat kom der også et par nuancerende perspektiver ind i debatten om digital suverænitet.

"Det er en diskussion, man bør bryde lidt ned i forskellige temaer: Dels GDPR-spørgsmålet, dels om en statsleder kunne finde på at beordre slukning for noget, og dels om cybersikkerhed," argumenterede Mikael Ekman, Public Affairs Director for Microsoft.

"Og i forhold til det sidste tema så vi jo, da Rusland invaderede Ukraine, at ukrainerne i lyntempo skiftede over til cloud – netop for at beskytte deres data. Det var klogt, for russerne gik som noget af det første efter de ukrainske datacentre. Og generelt er de fleste moderne datacentre lige så knaldhamrende sikre som Fort Knox. Jeg er langt mere nervøs for gamle servere, som vi måske har glemt eller ikke kan sikkerhedsopdateres længere," lød indsparket fra Microsoft.