Det CO2-fri datacenter i fokus på DC Denmark

Mulighederne, motivationen og kundernes krav er meget stærkt til stede, og uret tikker højlydt. 
Men hvordan bygger og driver vi bæredygtige datacentre – og hvordan måler og sammenligner vi udviklingen?

Det var nogle af de centrale temaer under Data Centers Denmark konferencen den 17. maj i København, hvor Datacenter Industrien endelig kunne byde velkommen tilbage til sin store årlige konference i fysisk form.

Efter en festlig opvarmning med DDI Award Show aftenen før var de ca. 250 deltagere klar til det meget fyldige program allerede kl. 08.30 på Hotel Marriott Copenhagen. Databranchens slutkunder fik det første ord i en panelrunde med deres behov og forventninger til fremtiden. Kunderne møder høje krav fra deres egne kunder, hvor bæredygtighed er en helt central parameter i konkurrencen. Det gælder selvfølgelig også bæredygtig datadrift.

"Men én ting må vi holde os klart – digitalisering af virksomheden og dens interaktion med kunderne er i sig selv enormt bæredygtigt. Det er jo f.eks. meget mere energieffektivt at booke en teaterbillet digitalt end at køre hen og hente den. Alt hvad man kan digitalisere hjælper på bæredygtigheden, så hvis man arbejder med IT, kan man hver dag stå op og være lykkelig over at bidrage til det," fremhævede Morten Holm Christiansen, CIO hos Topsoe, det tidligere Haldor Topsøe.



Grøn omstilling kræver dog, at der er et solidt datagrundlag at agere ud fra. Så kundepanelet var generelt enig om at efterlyse mere transparens bag bæredygtig datadrift.

"Vi er nødt til at måle og have viden om, hvad det er, vi måler. En eller anden standard for, hvordan vi måler det – og hvordan vi beviser det," lød efterlysningen fra Susanne Schustin, CIO hos Blue Water Shipping.

Den tredie deltager i kundepanelet var enig i, at digitalisering i sig selv er godt for bæredygtighed, men der er også en anden side af mønten:

"Når vi får mere IT-kraft, får researchafdelingen også nogle muligheder, den ikke havde før – og det er jo ikke en energifri proces," påpegede Jens Noack-Skærbæk, CIO hos Alk-Abelló.

"Når vi kan gøre dét, bliver vi også bedt om at ekspandere størrelsen på vores kliniske forsøg, og de data bliver vi bedt om at gemme i meget, meget lang tid. Nogle gange må vi adressere en bestemt lovgivning, der måske ikke giver så meget mening i forhold til bæredygtighed. Det peger ikke altid i samme retning."

De følgende tre keynote indlæg kredsede bl.a. om nogle af de øvrige aspekter ved bæredygtig drift af datacentre - f.eks. i forhold til genbrug af vand og overskudsvarme.

"Vi ved jo, at vi har et stort CO2 aftryk, men vi arbejder f.eks. med water management, og i Irland giver også varme tilbage til lokalsamfundet," nævnte Margaret O-Toole, EMAA Sustainability hos AWS.

Inden kaffepausen fik konferencedeltagerne en meget inspirerende pep talk fra Sean James, Director of Energy Research hos Microsoft, der pegede på, at brugen af beton giver en stor klimabelastning.

"Menneskeheden bygger lige nu dét, der svarer til det centrale Manhattan – én gang om måneden! For hver ton beton udledes cirka et ton CO2, og de fleste datacentre består af beton og stål. Så sørg for at shoppe rundt, når I skal bygge – ikke kun efter pris, men også CO2 intensitet, for effekten af måske fem pct. højere stålomkostning er jo ingenting i forhold til resten," anførte Sean James.

Han fortalte også, at man hos Microsoft har forskere til at studere, hvordan naturen bygger – f.eks. i form af nogle enzymbakterier, der laver organiske 'betonblokke' visse steder i naturen.

"Tag en risiko og afprøv nye ting! Hvis vi tager nogle babyskridt, kan vi påvirke mange andre industrier. Det her er starten på en kampagne for mig – lige her i København – og med vores skala kan vi bidrage til udviklinigen. Lad os få snebolden til at rulle," lød opfordringen fra Microsoft-direktøren.

Efter kaffepausen var det tid til en række tech talks, bl.a. med en veloplagt Søren Schrøder, der er country sales director for IT Division hos Schneider Electric. Som meget dedikeret Liverpool-fan kunne han med stor fornøjelse pege på klimapåvirkningen hos f.eks. en fodboldstjerne som Christiano Ronaldo.

"Når han poster et billede af den nye frisure til sine 440 mio. følgere, forbruger bare denne ene post 42 MWh strøm! Hvis jeg tager den energi og putter i min Tesla Model Y, kan jeg køre seks gange rundt om jorden," lød det tankevækkende eksempel fra Søren Schrøder med en opfordring til at give slutkunderne bedre overblik over konsekvensen af deres valg.

"Når jeg køber en el-bil eller et køleskab, kan jeg sammenligne på tværs af produkter ud en fælles energimærkning. Men i vores branche render vi bedste fald rundt og måler os op imod os selv – og som regel sammenligner vi æbler og pærer. Lad os være modige med transparensen, for vi har ikke noget valg – det hørte I jo selv fra kunderne her i morges!"

Efter frokosten og flere tech talks blev den meget indholdsrige agenda rundet af med et par paneldebatter. I 'The big power debate' var et af temaerne udnyttelse af overskudsvarme.

"I dag har vi ca. 1,8 mio kunder på fjernvarmenettet, men kun 50.000 af dem får overskudsvarme – og heraf kun meget få med varme fra datacentre. Kunne vi få det op på bare 10 pct., ville det jo svare til, at knap 200.000 husstande kunne opvarmes ved hjælp af datacentre," sagde Jesper Koch, analysechef hos Dansk Fjernvarme, og det udløste et par stikpiller fra det øvrige panel og salen.

"Det er dejligt, at Dansk Fjernvarme vil samarbejde med os. Vi har prøvet i åresvis at komme af med vores overskudsvarme, men det er ikke lykkes. Og det er ikke os, der holder os tilbage," lød det tørt fra Peder Bank, managing director hos Interxion.

Det blev fulgt op af en Fuzion-repræsentant i salen.

"Vi har fire datacentre i Jylland og snart et i København – og vi har fået fem forskellige svar fra forsyningsselskaber om udnyttelse af overskudsvarmen. Vi vil gerne give varmen væk, men der er meget forskellige holdninger til, hvordan man håndterer det," lød kommentaren.

Dagens sidste paneldebat om design og konstruktion af datacentre gav et indblik i de ekstra store udfordringer de kommende år med energi- og materialekrise bl.a. som følge af Ukraine-konflikten.

"Omkostningerne er røget gennnem loftet – og tidsplanerne også. Industrien har haft et stort boom de sidste to-tre år, men nu står vi og mangler bl.a. byggemedarbejdere og materialer – der er mange faktorer, der driver prisen op, og vi konkurrerer alle om de samme ressourcer," lød det fra Amy Daniell, Senior Director for Hyperscale Design & Build hos NTT Global Data Centers.

Mere præfabrikation er endnu et tema, der dukker op i krystalkuglen for de kommende år.

"Det gavner også bæredygtigheden, når man ikke skal transportere byggefolk frem og tilbage, og så skal vi kun sende udstyret én gang. Det fungerer selvfølgelig ikke i alle situationer, men for visse komponenter vil præfabrikation nok finde et balancepunkt de næste 12-36 måneder," forudså Stephen Griffin, Director hos Arup.

Panelet var i det hele taget enige om, at bæredygtighed – også i byggefasen – vil fylde langt mere i en nær fremtid.

"Jeg tror, at vi vil se flere lokalt sourcede materialer blive brugt – det kan vi jo f.eks. påvirke i designfasen," sagde Rasmus Brandt, associate projekt director hos COWI.

"Og jeg tror på, at der ikke kun vil være eftespørgsel efter bæredygtighed – det vil simpelthen blive den første faktor, man kigger på."