AI fylder det meste i datacenterbranchen i disse år, og derfor var AI også dominerende tema i de fleste oplæg og debatter på årets udgave af Datacenters Denmark.
For syvende gang kunne Datacenter Industrien byde velkommen til den store konference, der blev afholdt 15. maj i konferencecentret Hangar ved Københavns Lufthavn.
"Vi har igen sat rekord for antallet af deltagere – både til DDI Awards i aftes og til dagens konference med ca. 400 deltagere," oplyste direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien i sin velkomst.
Han fortalte samtidig om nogle af hovedpunkterne i foreningens Market Report 2025, der blev offentliggjort samme dag.
"Vi ser generelt en god vækst i branchen for Europa som helhed, og vi følger situationen tæt. Samtidig ser vi en stor tilgang af investeringer til sektoren. På en investorkonference for nylig i Berlin var datacentersektoren på toppen af listen over interessante investeringer," fortalte Henrik Hansen.
"Men manglen på grøn strøm og egnede lokationer presser især FLAP-D landene (Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og Dublin-området, red.), og det bidrager til at drive den gode udvikling her i Danmark."
Direktøren fremhævede et andet stort emne, som også kom til at fylde meget på konferencen: "Der er en politisk udfordring lige nu med meget mere fokus på digital suverænitet. Hvor er mine data, hvordan får jeg adgang til dem, og hvem kontrollerer dem egentlig? Det bliver helt centrale spørgsmål fremover," påpegede Henrik Hansen.
AI har sit 'light bulb moment'
Dagens første indlæg trak de store linjer op i forhold til dagens dominerende tema om AI. Ali Syed, Senior Vice President of Infrastructure, Danish Center for AI Innovation (DCAI), som står i spidsen for udviklingen af den danske supercomputer Gefion, startede med at zoome lidt ud for at sætte udviklingen i historisk perspektiv.
"I kan jo prøve at tænke tilbage på dengang, verden fik elektricitet. I starten tænkte alle lyspærer, men der er jo meget mere i strøm, ligesom der er meget mere i AI end chatbots," indledte Ali Syed.
"Lyspærer var kun begyndelsen – og siden gav elektricitet os en lang, lang række af teknologier, som ingen kunne forestille sig på det tidspunkt. Jeg tror også, at AI har sit 'light bulb moment' nu – vi kan simpelthen ikke forestille os, hvad teknologien kan bringe i fremtiden. Lige nu har vi en masse lavthængende frugter, men er det mon det bedste, AI kan byde på," spurgte Ali Syed.
"Vi skal have strategisk samarbejde på tværs af sektorer for at udvikle næste generation AI, og med Gefion leverer vi et meget, meget hurtigt stykke infrastruktur, man kan bygge på."
For at illustrere springet i hastighed sammenlignede han det med at køre 110 km/t på motorvejen og snart nå op på 11.000 km/t – så stor er skalaen. Og så pegede han på, at AI først og fremmest kræver data. Men AI kræver også hardware som fysiske bygninger og energiinfrastruktur – og alt skal redesignes til langt højere kapacitetskrav.
"Alting ændrer sig fundamentalt, så budskabet til industrien er: Hvis vi vil være early adapters, så skal I rykke nu! Jeg tror, at Gefion bliver en meget lille computer meget hurtigt – og det er godt, for det vil betyde, at Danmark har taget AI til sig. Men vi mangler sense of urgency – vi kan ikke vente, og som verdens tredjemest digitaliserede land må vi være med til at vise vejen. Hvis vi ikke gør det her, vil man gøre det andre steder, og vi ser jo allerede mange startups, der flytter til USA," advarede Ali Syed.
Dagens første paneldebat kredsede bl.a. meget om datasikkerhed i tidens geopolitiske uro med usikkerhed for selv vores traditionelle alliancepartnere. Det gælder ikke mindst adgang og sikkerhed for data i cloudløsninger – og tilliden til samme.
"Lige nu flytter vi faktisk nogle af vores vigtigste produktionsdata i skyen, men grænsen er også at være omkostningseffektiv og være i stand til at handle. Så lige nu handler det både om effektivitet og tillid. Der er ikke mange, der kan investere så meget i sikkerhed som de store operatører, men sikkerhed handler jo også om, hvorvidt ens data f.eks. kan blive konfiskeret," fortalte Søren Overholt Nicolaisen, Director of Cloud Infrastructure hos Novo Nordisk.
"For mig handler det om at have de rigtige kontrakter. At have data lagret de rigtige steder og så er der spørgsmålet, om man kan stole på de store amerikanske leverandører? Hos Novo har vi stor fokus på det geopolitiske. Vi er stadig bekymrede, og vi føler os ikke sikre. Som international virksomhed har vi masser af data lagret i USA, og hvis vi kunne få sikkerhed for, at man altid vil følge europæisk lov, ville det hjælpe os."
Selvom udbyderne af cloudløsninger generelt nedtoner risikoen, kom panelets repræsentanter fra Google Cloud og Microsoft dog også bekymringerne i møde.
"Man kan beslutte, at man f.eks. vil holde sine data i Europa eller holde dem adskilt fra nettet. Jeg vil sige, at det er en bekymring, vi tager meget alvorligt – og vi skal sandsynligvis gøre endnu mere," sagde Peter Harden, Country Manager, Google Cloud.
Fra Microsoft lød tilsvarende toner.
"Vi har arbejdet meget med at håndtere usikkerheden om, hvad der sker mellem EU og USA lige nu. Vi er på vej med en europæisk cloud, styret af et europæisk board – simpelthen for at adresse spørgsmålene og usikkerheden direkte. Først og fremmest vil europæisk lov gælde, og for det andet vil vi stadig være i stand til at levere data, selv hvis nogle af en eller anden grund skulle bede os om at lade være," understregede Mette Louise Kaagaard, CEO for Microsoft i Denmark og Island.
Programmet til Datacenters Denmark bød også i år på så mange interessante oplæg, at der var brug for break-out sessions på to scener, og det fungerede perfekt i Hangars store konferencehaller.
Break-out sessions gav deltagerne mulighed for at dykke ned i detaljerne på projekter som CEDCE eller en konkret case om hvordan Albertslund kommune har genbrugt overskudsvarmen fra Penta Infras Datacenter i kommunen.
CEDCE, som står for Colleges for European Data Center Education, er et fælleseuropæisk projekt med fokus på at understøtte fremtidens behov for arbejdskraft i Datacenter industrien. Projektet har fokus på at udvide opmærksomhed på industrien, uddannelsesopbygning, og udbygning af økosystem.
Klimakampen er ikke et one-man-show
Lige inden frokostpausen var der fælles samling igen til et indlæg fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Han tog afsæt i klimamålene og den geopolitiske uro, hvor EU både skal transformere hele sin energisektor og kæmpe for en fri og demokratisk verden.
"Det gode er dog, at der en mulig kombination mellem vækst- og sikkerhedsudfordringerne, og jeg støtter varmt klimakommissær Dan Jørgensens tanker bag REPower EU-planen. En del af dét at være rig og fri er også at være digitalt førende. I eksisterer som datacenterbranche af en grund – I er der jo ikke kun for sjov – og som en del af udviklingen vil der være sektorer, hvor elforbruget bliver skyhøjt i fremtiden," sagde Lars Aagaard med sigte til AI.
Ministeren havde kun tid til et kort besøg på konferencen, men var i særlig grad undskyldt. Han sidder nemlig lige nu i politiske forhandlinger om det reviderede udbud for nye havmølleparker – nu med statsstøtte – for at sikre mere vedvarende energi.
"Vi vil fordoble offshorekapaciteten for grøn strøm om fem-seks år fra nu, så vores region vil blive endnu mere interessant for jeres industri, og vi skal selvfølgelig sørge for at nettet kan håndtere det," lød løftet fra Lars Aagard.
"Men jeg har også en bøn til jer: Vær meget klare om jeres behov for strøm og meld ud så tidligt som muligt, så vi kan planlægge. Vi er nødt til at have en god og meget dynamisk dialog."
Moderater Mai Zeilund spurgte til sidst ind til, hvad ministeren ser som den største forhindring lige nu for mere grøn strøm til datacentre?
"I virkeligheden er kompleksitet den største forhindring. Hvis der var én silver bullet, der gjorde, at jeg kunne fixe det i en fart – og se mine børn lidt igen – så ville jeg bruge den. Men det er ikke én eller to ting, der forsinker os. Det er mange små ting, og der er masser af forhindringer, vi skal have ryddet af vejen," erkendte Lars Aagaard og opfordrede til, at datacenterindustrien selv hjælper til.
"For mig er klimakampen ikke et one man show – det er et partnerskab, og vi kan få tingene til at ske i samarbejde. Der har været eksempler på, at netselskaber ikke har været så åbne for samarbejde – og omvendt har der været nogle aftagere, der tog elnettet for givet. Det er forbi nu," fastslog ministeren.
I forhold til AI-udvikling og et stærkt stigende energiforbrug skal vi dog også huske de positive effekter ved kunstig intelligens. Dels kan AI i sig selv bidrage til højere energieffektivitet, dels har den teknologiske udvikling kun taget sine første, spæde skridt.
"Vi har allerede set, at DeepSeek brød energikurven med en model, der bruger markant mindre energi. Strømforbruget er omkring 85 pct. mindre end Chat GPT – ovenikøbet til 90 pct. lavere omkostninger," påpegede Bent Dalager, Partner and Nordic Head of NewTech hos KPMG i sit oplæg.
"Med næste generation af computing får vi kvantecomputere, som vil kunne træne en generativ AI-model med 1.000 gange lavere energiforbrug. Forskere arbejder også med biocomputing, hvor ét gram DNA kan lagre 200 Petabytes, svarende til alle danske internetsider," fortalte Bent Dalager.
"Der er nogle gode, interessante løsninger på vej. Men de vil kræve en helt ny infrastruktur for jer, og engang vil et helt datacenter måske være på størrelse med et bord. Så min konklusion er: AI er klar til datacentre – men er datacentrene klar til AI?," lød det retoriske spørgsmål.
Det store puslespil
Dagens næstsidste paneldebat kredsede om ikke mindst fremtidig kapacitet – både i produktion og transmission af grøn strøm, når der for alvor skal skaleres op til AI – samt i udnyttelse af overskudsvarme. Det indgår altsammen i puslespillet for nye investeringer.
"Danmark giver os den bedste connectivity ud i Europa – og folk ude i verden er altid overrasket over at høre, hvor stor en andel af vedvarende energi, der er her i landet. I har jo skullet arbejde meget mere for det end i Norge og Sverige, hvor man har meget vandkraft. Og Danmark er et land, hvor det er relativt nemt at lave forretning. Jeg kunne godt nævne andre nordiske lande, hvor det er knapt så nemt, men det vil jeg undlade at gøre her," lød den indledende ros fra Eyjólfur Magnús Kristinsson, CEO hos atNorth.
Med det kommende og meget store atNorth datacenter ved Ølgod i Varde Kommune er han en af dem, der er med til at holde Energinet travlt beskæftiget. "Vi investerer meget i den nødvendige infrastruktur, men vi er faktisk også blevet blæst bagover over de store tal for behovet, der er kommet frem," oplyste Søren Dupont Kristensen, COO hos Energinet.
"Og vi kan ikke løse opgaven alene. Vi ser forsyningskæderne stramme til, så vi har oplevet en tredobling af leveringstiden for mange komponenter. Vi har ændret nogle procedurer, så vi kan bestille tidligere, men vi har også brug for at få procedurer for tilladelser op i hastighed, og vi har argumenteret for, at Danmark har overimplementeret noget af EU reguleringen."
I casen med atNorth i Varde Kommune er udfordringen for overskudsvarme, at der kun er mindre lokale bysamfund til aftage den. Derfor arbejdes der med en ekstern partner, der vil opføre drivhuse ved lokationen.
"Timing og lokation betyder meget, og der er masser af overskudsvarme rundt omkring, som ikke bliver udnyttet. Fjernvarmeselskaber interesserer sig først og fremmest for lave priser til forbrugerne, men man kan også kigge på at udnytte overskudsvarme i andre industrier," sagde afdelingschef Nikolaj Kipp, Dansk Fjernvarme.
"Man må tænke ud af boksen, som vi f.eks. ser det i Varde, og man kan ikke regne med, at det lokale fjernevarmeselskab bare løser det for én. Når det handler om alternativer og nye aftagere af varme, skal man nok starte et andet sted end hos os," lød rådet.
På inputsiden er lokation og timing også afgørende.
"Det betyder meget for, hvad vi skal gøre for at tilslutte. Hvis det er tæt på en transformerstation, kan det gøres på et års tid, nærmest uden tilladelser. Men nogle gange skal kapaciteten udvides – måske med helt nye stationer – og når vi taler 400 kV er det altså et ordentligt 'stik'," forklarede Søren Dupont Kristensen om baggrunden for, at Energinet nogle gange må kigge langt frem i kalenderen.
"Der skal måske også forstærkes bagud i nettet – måske for hundredevis af kilometer – og så snakker vi pludselig ti år. Der er selvfølgelig mange faktorer bag placering, men for os er der en kæmpe forskel på, om man lægge sig i et område med dårlig tilslutning. Så jeg vil sige mellem ét og ti år for tilslutning – det er det ærlige svar!"
For Energinet er en del af udfordringen, at mange projekter koster tid og prioritering, selvom de ender med at løbe ud i sandet.
"Mere end 30 pct. af datacenterprojekterne dropper ud i tiden mellem den første kontakt og inden, de bliver tilsluttet. Det bruger vi for meget tid på, men vi er jo forpligtet til at tilslutte. Så vi kunne måske bruge en modenheds-skala kombineret med en fast track ordning for de mest modne projekter? Det kunne være en måde at gøre det på, og det ved vi, at nogle af vores kolleger i andre lande bruger," oplyste Søren Dupont Kristensen.
Han afviste samtidig, at Energinet eventuelt kunne agere som mellemmand og formidler af reserveret kapacitet, der alligevel ikke kommer i brug.
"Intuitivt tror jeg ikke, det vil være en god ide. Vi er monopol og ikke energimægler. Det er derfor no-go for os at tilbyde andre kunders ledige kapacitet, for det ville være et brud på fortroligheden, men måske kan branchen gøre det på frivillig basis," lød hans modforslag.
AI er hjernen i vores samfund
Dagens afsluttende paneldebat tog udgangspunkt i arbejdet hos Net Zero Innovation Hub for Data Centers, der som bekendt er et fælleseuropæisk center som spinoff fra Datacenter Industrien.
Et af de spændende projekter er Net Zero Digital Energy Hub, hvor man arbejder med en hub-filosofi for flere energikilder og batterilagring i samspil med f.eks. PtX-projekter.
"Vi må finde nogle løsninger, hvor vi kombinerer forskellige vedvarende energikilder med batterier for f.eks. at levere energien direkte til datacentre – det diskuterer vi bl.a. med Energinet.
Det kan også være at operere datacentre 'på en ø' – afkoblet fra elnettet – for at gøre det hurtigere. Så kan man koble det på nettet, så snart det kan lade sig gøre, og så vil datacentret i sig selv kunne tilføre services til nettet," forklarede CEO Alberto Ravagni fra Net Zero Innovation Hub.
To dage før konferencen indviede verdens første storskala PtX-anlæg for 'flydende strøm' i form af metanol hos European Energy i Kassøe ved Aabenraa. "Vi leverer jo allerede strøm til en række datacentre globalt, og de er med til at sikre udbygning af vedvarende energi som stabile aftagere. Den synergi har gjort meget godt for den grønne omstilling. Og vores nye metanolfabrik er jo bare én måde at anvende grøn strøm på. Vi fokuserer primært på tung transport, men det grønne e-fuel kan i princippet også bruges i et setup til datacentre. Vi er i samme båd," understregede stifter og CEO Knud Erik Andersen fra European Energy.
Tankerne om e-fuel til datacentre gælder ikke kun som backup ved strømudfald, uddyber han efter indlægget. Med en let modificering kan eksisterende dieselgeneratorer køre på 'flydende strøm' og levere en slags 'økonomisk peak shaving', når det giver mening, men det skal analyseres nærmere.
Uanset, hvordan teknologien sættes sammen og kombineres i energy hubs, skal der dog skrues markant op for både produktion og transmission af mere vedvarende energi.
"Vi kæmper også meget med timelines i udbygningen af VE hos European Energy, men her har Tyskland faktisk vist et godt eksempel med national prioritet. Hvis man f.eks. vil koble en vindmølle på nettet, har man politisk besluttet, at det har national prioritet. Derfor skal man have meget gode argumenter for at blokere det – der skal virkelige solide argumenter på bordet. Det er i sidste ende et spørgsmål om politisk vilje," understreger Knud Erik Andersen.
Mere vedvarende energi er ganske enkelt selve grundlaget for, at Danmark og Europa ikke misser AI-toget.
"Sammenlignet med USA hænger Europa bagud i investering – dels i forhold til strømproduktion, dels i forhold til regulering. Vi skal mærke urgency i det her! AI er hjernen i vores samfund, og vi ønsker ikke at være et kontinent med en mindre hjerne end USA og Kina," lyder advarslen fra Alberto Ravagni.
"Datacentre er gudskelov stadig en sund og god industri, som ikke har besvær med at tiltrække investeringer. Og hvis vi kan kortslutte nogle procesesser, kan det handle om måneder fremfor år. Hvis vi alle er enige om det, kan det lade sig gøre."
Contact us
Merima Dzanic
Head of Strategy & Operations
Kurt Henriksen
Advisor, Communications and Public Relations
Christine Kjær Jacobsen
Marketing & Communication Manager