Alle arbejder for grøn omstilling og elektrificering af samfundet, men det kommer med en pris og et pres – ikke mindst på elnettet. Den voksende vækst i datacentre bidrager også i Danmark til pres på nettet, så hvilke muligheder har vi for at møde udfordringerne i det danske system?
Sådan slog moderator Henrik Hansen temaet an for den anden store paneldebat på førstedagen af konferencen Data Centers Denmark. Panelet var en bred kreds af både energiproducenter, distributører og storforbrugere og dermed også en spejling af den symbiose, der af mange af ses som løsningen i form af bedre sektorkobling.
Energihubs og direkte linjer skal aflaste elnettet
En af de varmeste fortalere på området har for længst både praktiseret, hvad han prædiker og ladet pengene følge de mange ord om temaet:
"Hvad vi forsøger at gøre nu i vores energihub i Kassø er at få op til 700 MW generatorer i samme miljø, og vores nærmeste nabo er et datacenter. Vi ser det som en klynge, hvor alt arbejder sammen, og derfor kan vi nøjes med 'tynd' netforbindelse, fordi det meste kører i direkte linjer. Samtidig kan vi også overkomme de lange tilslutningstider hos netselskabet," fortalte Knud Erik Andersen, stifter og CEO hos European Energy, hvor man er én af bannerførerne for tanken om integrerede energihubs med grøn energiproduktion og storforbrugere samlet i en klynge.
AI og sektorkobling kan skabe bedre balance i systemet
Samme tankegang ligger bag den grønne industripark Greenlab ved Skive.
"Jeg er stor tilhænger af sektorkobling, og faktisk kan vi bruge AI til at identificere ledig kapacitet og udnytte den langt bedre. Vi snakker meget om ubalance i systemet, men hvis vi har seks-syv aktører samlet i en klynge, kan de selv balancere indenfor klyngen," sagde Christian Dalgaard Sørensen, Head of Business Development hos Greenlab.
Overskudsvarme og fleksibilitet bliver en del af fremtidens model
I Ølgod nord for Varde arbejder atNorth lige nu på at etablere et nyt megasite, hvor det er planen at integrere et 250 MW datacenter med bl.a. drivhuse til grønsagsproduktion, der skal udnytte overskudsvarme.
"Hvad vi især vil gøre hos atNorth er at genbruge varmen og dermed sænke energiforbruget og samtidig tilbyde fleksibilitet. Generelt må vores industri arbejde på at udnytte ressourcerne markant bedre, og vi er også nødt til at udnytte elnettet bedre. Datacentre i Danmark har reserveret 600 MW netkapacitet, men bruger 120 MW – alle kan se, at det dur ikke, og vi er nødt til at gøre det bedre med større transparens," lød appellen fra Eyjólfur Magnús Kristinsson, CEO hos atNorth.
Gasnettet kan aflaste elektrificeringen undervejs
Umiddelbart kunne det måske virke som lidt af en fremmed fugl i feltet, at gasselskabet Evida var repræsenteret i en paneldebat om datacentre og elektrificering. Men det var bare endnu et udtryk for at tænke på tværs i sektorkobling.
"Sidste år distribuerede vi en energimængde, der svarer til cirka halvdelen af elnettet – vi har et fuldt nationalt netværk med høj kapacitet og fleksible løsninger. Vi er klar over, at endemålet er fuld elektrificering, men gasnettet kan bidrage på vejen dertil og dermed tage noget pres af elnettet," forklarede Kim Søgård Kristensen, CEO hos Evida, som er i løbende drøftelser med Energinet.
Branchen efterlyser hurtigere regulering og nye værktøjer
Panelets femte deltager fra Schneider Electric er en af de aktører, der har teknologien og erfaringen til at lave sektorkobling i praksis.
"Fremtiden for energisystemet er fuld integration mellem produktion og forbrug samt balancering, men det kræver aktive deltagere i netbalancering. Datacentrene er fuldt ud klar til det og kan spille en vigtig rolle. Men vi bliver nødt til at forberede den rette regulering og gode incentives for at få det til at ske," påpegede Petr Hermann, Nordic Baltic Zone President hos Schneider Electric.
“Ellers sker udviklingen bare i andre lande”
Hos Schneider Electric lød meldingen fra Petr Hermann, at udviklingen kræver langt hurtigere handling og mere fleksible rammevilkår. Han havde en klar melding, da han blev spurgt til udviklingen med direkte linjer i andre lande i forhold til Danmark:
"Først og fremmest har vi brug for en klar strategi og de rigtige rammevilkår – men det er NU! Det kræver prioritering og hastighed – vi må åbne monopolerne op. Enten får vi det meste ud af udvikling af lokal økonomi og får fordelene af det. Eller vi lader det glippe, og så sker det i helt andet tempo i andre lande," advarede Petr Hermann og pointerede, at Schneider selv har placeret sin globale udviklingsafdeling for netbalancering i Danmark.
Der er altså bred enighed om både diagnosen og medicinen – bedre sektorkobling. Spørgsmålet er så, hvilke konkrete løsninger der kan få nogle tværgående konsortier op at stå?
"Nogle gange ser vi suboptimering hos de enkelte aktører, og udfordringen er at lave incentives, så alle får fordele af at balancere hinanden. Fra et datacentersynspunkt er det et spørgsmål om værdi: Hvordan kan vi bygge kapacitet på forhånd ud fra udpegning af strategiske steder – i stedet for at datacentre vælger stedet, og så skal vi flytte energien derhen? Jeg har stor respekt for netselskaberne, men der er en misset mulighed i, at vi ikke kan lave microgrids på privat basis, business to business," lød holdningen hos Greenlabs Christian Dalgaard Sørensen.
Hans kollega hos European Energy pegede også på de bureaukratiske benspænd:
"Bare det at få en direkte linje i Danmark tager stadig mindst et år, hvis vi vil koble direkte op med et datacenter. De samme udfordringer gælder ejerskabsmodeller. Alt er lavet ud fra en monopol-tankegang – alt hvad der kan skade monopolet skal forbydes eller checkes tre gange. Men vi bør være modige og tage nogle af disse skridt – ellers tager det simpelthen for lang tid," lød den indtrængende opfordring fra Knud Erik Andersen.
Samme appel om opdateret regulering og højere tempo lød fra atNorth:
"Jeg tror afgjort, at reguleringen skal tilpasses til at støtte microgrids. Jeg har stor sympati for Energinet, men de må også tilpasse sig – og gøre det ret hurtigt," sagde Eyjólfur Magnús Kristinsson."Samtidig skal der vedtages nogle værktøjer, så Energinet kan prioritere. Men det er iøvrigt det samme med netselskaber i hele Norden: De ser ud til kun at have ét værktøj til at løse alt – og det er gamle værktøjer."
Editorial note: Since the conference took place, Energinet has proposed a new maturity model for grid connection projects, reflecting several of the themes discussed during the panel around project readiness, prioritisation, and queue management.
.
Contact us



