Debatten om datacentre er rykket ud af maskinrummet og ind i den bredere samfundsdebat. Det blev tydeligt på Folkemødet, hvor diskussionerne spændte fra AI-investeringer og digital suverænitet til energisystemer, lokal værdiskabelse og fremtidens konkurrenceevne.
Aktivisterne fik ordet
Under debatten "Grønne helte eller energiskurke?", hvor Sebastian Bøtcher fra Schneider Electric Danmark, Anders Frich Mathiesen fra Thylander Data Centers, Martin Petersen fra ABB og Hans Jayatissa fra GlobalConnect diskuterede datacentres rolle i fremtidens energisystem, indtog en gruppe aktivister scenen bag deltagerne med skilte om datacentres påvirkning af den grønne omstilling.
I stedet for at ignorere protesten inviterede moderator Henrik Hansen aktivisterne til at tage mikrofonen og stille deres spørgsmål direkte til panelet.
Det resulterede ikke nødvendigvis i enighed, men der blev åbnet en dør for dialog, og da debatten sluttede, blev der taget fælles billeder mellem aktivister og paneldeltagere. Det illustrerede et gennemgående tema på tværs af folkemødets arrangementer: Datacentre er ikke længere kun et spørgsmål om teknologi. De er blevet en del af samfundsdebatten om energi, sikkerhed, konkurrenceevne og samfundets fremtidige udvikling.
Fra AI til konkurrenceevne
Kan Danmark tiltrække de investeringer og den infrastruktur, som den næste bølge af digitalisering kræver? Og er vi villige til at træffe de beslutninger, det forudsætter?
I debatten "Hvordan får Danmark strøm nok til AI?" diskuterede Tobias Johan Sørensen fra Concito, Søren Dupont fra Energinet, Poul Kjeldgaard fra Dell og Anders Frich Mathiesen fra Thylander Data Centers, hvad der skal til, hvis Danmark vil spille en rolle i næste bølge af AI-investeringer.
"Det er ikke et spørgsmål om vi kan. Det er et spørgsmål om konkurrenceevne og om Danmark vil være med i det globale kapløb," sagde Anders Frich Mathiesen, CEO i Thylander Data Centers.
Poul Kjeldgaard fra Dell satte udfordringen ind i et større perspektiv: "Vi byggede digitalisering 1.0 i Danmark. AI var digitalisering 2.0, og den bølge missede vi. Nu taler vi om kvante som digitalisering 3.0. Men kan man bygge 3.0 uden først at bygge 2.0?"
Diskussionen handlede også om, hvorvidt Danmark og Europa kan nøjes med at købe kapaciteten andre steder eller placere den langt fra brugerne. Med henvisning til de aktuelle diskussioner om datacentre i rummet pegede Anders Frich Mathiesen på, at placeringen af fremtidens digitale kapacitet fortsat har betydning: ”Hvis det er ChatGPT, gør det måske ikke så meget, at svaret kommer tre eller fire sekunder senere. Men det er noget andet, hvis det er din elbil, der skal beslutte, om den skal bremse."
Tobias Johan Sørensen fra Concito argumenterede for, at ny kapacitet bør placeres, hvor der er adgang til grøn strøm, plads og lokal opbakning, og efterlyste en bredere samtale om planlægning og prioritering – en slags "elektrisk trepart".
Køen – virkelighed eller fantom?
Den voksende kø til elnettet gik igen på tværs af flere debatter. Energinets COO Søren Dupont pegede flere gange på størrelsen af den samlede officielle kø, som i dag tæller omkring 60 GW, heraf 16-18 GW relateret til datacenterprojekter.
Tallene illustrerer, hvor stort presset på energisystemet er blevet. Ifølge Dupont er udfordringen blevet for kompleks til, at markedsmekanismer alene kan løse den. "Vi er ude over, at markedsmekanismerne alene kan løse problemet."
Samtidig understregede han, at udfordringen ikke kun handler om at udbygge nettet, men også om prioritering. "Et stærkt energisystem bliver et konkurrenceparameter."
Dupont advarede samtidig mod crowding out, hvor danske virksomheder risikerer at blive skubbet bagud i køen af større projekter. "Jeg ved også, at Datacenter Industrien deler den bekymring, og at vi sammen skal finde nogle gode løsninger."
For Datacenter Industrien understreger diskussionen samtidig vigtigheden af at skelne mellem køen og det faktiske fremtidige forbrug. Ikke alle projekter realiseres, og DDI's egne projektioner estimerer en udbygning af datacentre på 1,2 GW frem mod 2030.
Hvad betyder digital suverænitet?
I debatten "Hvem kontrollerer Danmarks digitale rygrad?" diskuterede Signe Ravn-Højgaard fra Tænketanken Digital Infrastruktur, Rasmus Knappe fra Microsoft, professor Jan Damsgaard fra CBS, Poul Kjeldgaard fra Dell og Thomas Kjellberg Christensen fra DMI, hvordan Danmark sikrer robusthed og handlefrihed i et stadig mere digitaliseret samfund.
Signe Ravn-Højgaard fra Tænketanken Digital Infrastruktur gav en af dagens mest præcise definitioner: "Digital suverænitet handler om handlefrihed."
For professor Jan Damsgaard handler digital suverænitet ikke om at kopiere alt selv, men om at opbygge kapabiliteter og styrkepositioner, som andre også bliver afhængige af. Samtidig pegede han på, at afhængigheder findes på tværs af hele teknologistakken – fra cloud og software til fysisk infrastruktur. "Vi skal have en balance med amerikanerne. Vi skal ikke konkurrere med dem, der allerede har vundet”
Thomas Kjellberg Christensen fra DMI advarede samtidig mod at vente på den perfekte løsning: "Vi skal ikke vente på nirvana. Vi skal arbejde med de greb, vi har til rådighed nu."
Diskussionen kredsede derfor i høj grad om, hvad Danmark egentlig ønsker at bruge sin digitale suverænitet til – og hvilke kapabiliteter og hvilken digital infrastruktur der skal til for at understøtte den ambition.
Hvad skal en national datacenterstrategi indeholde?
Behovet for en national datacenterstrategi gik igen flere steder i løbet af dagen.
For Søren Dupont fra Energinet handler det først og fremmest om at skabe en fælles retning: "Jeg tror, vi skal have en national datacenterstrategi. Så tror jeg, vi kan stå et mere afklaret sted."
For Poul Kjeldgaard fra Dell handler det også om politisk mod og viljen til at træffe de nødvendige beslutninger: "Der er ingen, der vil have en elmast i baghaven. Men det bliver vi nødt til, hvis vi skal være med."
Professor Jan Damsgaard fra CBS pegede på behovet for en politik, der understøtter udbygningen af digital infrastruktur og tager udgangspunkt i den faktiske efterspørgsel: "Hvis vi ikke får styr på det her, får vi en flaskehals, som gør, at vi ikke får den vækst og digitalisering, vi ønsker os."
Signe Ravn-Højgaard fra Tænketanken Digital Infrastruktur argumenterede samtidig for, at diskussionen ikke kun bør handle om kapacitet og investeringer, men også om samfundsværdi: "Hvordan sikrer vi, at energien kommer samfundet til gavn? Hvordan får vi mest muligt ud af investeringerne gennem blandt andet varme- og vandgenanvendelse?"
Rasmus Knappe fra Microsoft pegede på, at Danmark allerede har opbygget styrkepositioner, som kan bruges til at differentiere landet internationalt: "Da vi begyndte at bygge datacentre i Danmark, var der ingen, der vidste, hvad fjernvarme var.”
Flere pegede samtidig på, at en strategi ikke kun bør handle om kapacitet, men også om hvilken værdi datacentre skaber for samfundet. På Klima- og Energiscenen blev der talt om behovet for et "Kennedy-moment" for datacenterbranchen. Ikke en debat om, hvad samfundet kan gøre for datacentrene, men om, hvad datacentrene kan gøre for samfundet.
Svarene var forskellige, men fælles for dem var erkendelsen af, at datacentre ikke længere kan diskuteres isoleret. Diskussionen handler nu også om energi, sikkerhed, konkurrenceevne og samfundsværdi.
Datacenter Industriens forslag
I forbindelse med debatten om en national datacenterstrategi har Datacenter Industrien udarbejdet et løsningskatalog, som bruges i dialogen med relevante myndigheder, politikere, og samarbejdspartnere.
Datacenter Industrien arbejder blandt andet for:
- Modenhedsbaseret prioritering af nettilslutninger
- Mere transparens og modenhedsbaseret prioritering i køen til elnettet
- Bedre koordinering mellem energi- og digital infrastruktur
- Styrket fokus på samfundsværdi og lokal forankring
- Rammer der understøtter investeringer i AI, cloud og digital kapacitet
Contact us
Christine Kjær Jacobsen
Head of Marketing & Communication
chja@datacenterindustrien.dk
+45 2975 2932