Prioriteringen af elnettet går nu i gang. Det løser dog ikke den grundlæggende udfordring

Med prioriteringsmodellen er det nu Energinet og netselskaberne, der skal rydde op i køen og tage stilling til fremtidens ansøgninger om nettilslutning.

Ifølge Energinets netop udsendte pressemeddelelse kommer svarene til kategori 1 og 2 i første halvdel af november. I kategori 1 går 7 GW forbrug til allerede indgåede nettilslutningsaftaler, og 8 GW er reserveret til fremtidigt forbrug. Heriblandt er datacentre, der anerkendes som samfundskritiske, og projekter, der havde en tilslutningsaftale før pausen. Energinet forventer også at kunne give kapacitet til hovedparten af de modne projekter i kategori 2.

- Det er godt, at der nu kommer bevægelse i køen, og at projekter med en aftale på plads kan komme videre. Men vi skal være ærlige om situationen: Prioritering er nødvendig, fordi elnettet ikke er blevet udbygget hurtigt nok. Prioritering skaber ikke mere plads. Den fordeler bare manglen, siger Henrik Hansen, direktør i DDI.

Prioritér efter egenskaber, ikke branche

DDI støtter formålet med loven. Branchen har dog hele vejen igennem anbefalet en mere objektiv model. I den model bliver elforbrugere vurderet på deres konkrete behov og på, hvor netvenlige de er, og ikke på hvilken branche de tilhører.

- Nu skal loven omsættes til praksis. Vi ser frem til dialogen med Energinet og netselskaberne. Den skal handle om at få mere ud af det net, vi allerede har, og om at få bygget det nye hurtigere, siger Henrik Hansen.

Datacentre kan aflaste elnettet, hvis reglerne tillader det

Elnettet bliver i gennemsnit kun udnyttet ca. 15 procent. Den maksimale belastning rammer få gange om året. Derfor skal reglerne moderniseres hurtigst muligt. Det skal være lettere at kombinere datacentre med batterier, vedvarende energi, direkte linjer og microgrids. Microgrids er lokale elnet, der kan forsyne sig selv, men som også kan tilbyde fleksibilitet til et presset elnet.

DDI ser det som positivt, at Energinet vil fremskynde udviklingen af nye netprodukter til kategori 3 og 4. Det gælder også, at Energinet på frivillig basis vil tale med aktører om at give uudnyttet kapacitet tilbage. Begge dele ligger i tråd med DDI’s eget løsningskatalog.

- Datacentre kan være netvenlige, hvis vi får muligheden. Det kræver netprodukter med klare vilkår, og de skal komme nu og ikke om flere år. Når - og hvis - kapacitet bliver givet tilbage, skal det ske frivilligt og med respekt for de aftaler, der er indgået, siger Henrik Hansen.

Danmark har brug for en ambitiøs handlingsplan

Datacentre og regnekraft er afgørende for dansk konkurrenceevne, for digitaliseringen og for en endnu bedre offentlig sektor. Når du logger på MitID eller din læge åbner din journal, sker det via et datacenter. 42 procent af de danske virksomheder bruger allerede AI. Det er den højeste andel i EU (Eurostat, 2025), og denne udvikling giver øget efterspørgsel efter computerkraft og datacentre.

Regeringens kommende datacenterstrategi bør derfor kobles til Danmarks og EU’s ambitioner for vækst, digitalisering og kunstig intelligens. Den skal også sikre attraktive og forudsigelige rammer for investeringer i dansk digital infrastruktur.

- Hvis Danmark skal tage sin del af den digitale udvikling i Europa, skal digital infrastruktur, elnet og vedvarende energi planlægges sammen, og det skal ske nu, siger Henrik Hansen