Regeringens ambitioner for AI, digital suverænitet og konkurrenceevne kræver stærk digital infrastruktur

"Regeringsgrundlaget viser, at Danmark har høje ambitioner for kunstig intelligens, digital suverænitet, konkurrenceevne og teknologisk udvikling. Det er positivt. Fælles for mange af ambitionerne er, at de forudsætter adgang til både energi og digital infrastruktur. Derfor bliver det afgørende, at vi i de kommende år bliver bedre til at planlægge de to områder i sammenhæng," siger Henrik Hansen, CEO i Datacenter Industrien.

Samtidig peger regeringsgrundlaget på behovet for en mere samlet national tilgang til digital infrastruktur.

Mange af regeringens ambitioner inden for AI, digital suverænitet, konkurrenceevne, sikkerhed og elektrificering bygger på adgang til digital kapacitet og den infrastruktur, der understøtter udvikling, drift og anvendelse af fremtidens teknologier.

Det aktualiserer behovet for en langsigtet tilgang til digital infrastruktur, herunder AI- og compute-kapacitet, effektive myndighedsprocesser, cybersikkerhed og en tættere integration mellem energi- og digital infrastruktur.

Danmark har et unikt potentiale for at positionere sig som et europæisk knudepunkt for grøn, sikker og energieffektiv digital infrastruktur.

Fem centrale signaler til digital infrastruktur

1. AI bliver en national prioritet

Kunstig intelligens fylder markant i regeringsgrundlaget. Regeringen ønsker at accelerere anvendelsen af AI i både den offentlige og private sektor, investere i øget HPC-kapacitet og styrke de teknologiske rammer for innovation og produktivitet.

Det understreger, at fremtidens AI ikke alene handler om software, men også om adgang til compute-kapacitet, datalagring og digital infrastruktur.

Forudsætningerne for at udnytte AI's potentiale er ikke kun kompetencer og regulering, men også tidssvarende IT-infrastruktur, adgang til data og kapacitet til at udvikle, træne og drive avancerede digitale løsninger.

2. Digital suverænitet rykker højere op på dagsordenen

Regeringen lægger stor vægt på at styrke Europas digitale autonomi og reducere afhængigheder på kritiske teknologiområder, herunder kunstig intelligens. I takt med at digital suverænitet bliver en større europæisk dagsorden, bliver spørgsmålet om adgang til digital kapacitet, data og infrastruktur stadig vigtigere. Det gælder både for virksomheder, myndigheder og samfundskritiske funktioner.

Digital suverænitet handler ikke kun om software og regulering. Det handler også om adgang til compute-kapacitet, datalagring, cloud-tjenester og den infrastruktur, som understøtter fremtidens digitale løsninger.

Samtidig falder regeringsgrundlagets fokus på digital autonomi sammen med en bredere europæisk dagsorden, hvor AI-kapacitet, cloud-tjenester og digital infrastruktur i stigende grad betragtes som strategiske aktiver for Europas konkurrenceevne og handlefrihed.

3. Elnettet bliver en konkurrenceevnedagsorden

Regeringen varsler både en akutplan for elnettet og en ny energiinfrastrukturplan med fokus på hurtigere udbygning, bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet og mere fleksibilitet. Det er afgørende i en tid, hvor AI, elektrificering, ny industri og digitalisering alle efterspørger mere energi og kapacitet.

Regeringen lægger samtidig op til, at Energinet i højere grad skal kunne planlægge og udbygge nettet proaktivt med afsæt i politiske mål og forventet efterspørgsel. Det peger mod en mere langsigtet tilgang til planlægningen af den infrastruktur, der skal understøtte både elektrificering, AI, ny industri og digital udvikling.

Adgang til energi bliver i stigende grad en konkurrenceparameter for lande, der ønsker at tiltrække investeringer og udvikle fremtidens teknologier.

4. Fokus på fleksibilitet og samlokalisering åbner nye muligheder

Et af de mest interessante elementer i regeringsgrundlaget er fokus på fleksibilitet, energilagring og samlokalisering af energiproduktion og energiintensive aktiviteter.

Det peger mod en mere integreret tilgang til energi og digital udvikling, hvor energisystem, industri og digital infrastruktur i højere grad tænkes sammen.

Datacentre kan bidrage gennem fleksibelt forbrug, intelligent drift og tættere integration med energisystemet.

Samtidig peger regeringens fokus på samlokalisering mod en fremtid, hvor energiintensive aktiviteter i højere grad placeres tæt på energiproduktion og eksisterende infrastruktur. Det kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af elnettet, reducere behovet for nye netinvesteringer og skabe bedre sammenhæng mellem energi- og digital udvikling.

5. Energi, sikkerhed og digitalisering smelter sammen

Regeringsgrundlaget kobler i høj grad digitalisering sammen med forsvar, cybersikkerhed, samfundsresiliens og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Samtidig fremhæves behovet for at styrke Europas digitale autonomi, reducere kritiske afhængigheder og investere i fremtidens teknologier.

Det afspejler en bredere udvikling, hvor digital infrastruktur ikke længere alene er et teknologisk eller erhvervspolitisk spørgsmål, men også en del af Danmarks samlede konkurrenceevne, sikkerhed og robusthed.

I takt med at AI, digital suverænitet, forsvarsteknologi og samfundsresiliens får større strategisk betydning, bliver det stadig sværere at adskille diskussionen om kritisk infrastruktur fra diskussionen om den digitale infrastruktur, som understøtter disse funktioner.

Fra ambitioner til implementering

En gennemgående tendens i regeringsgrundlaget er, at energi-, digitaliserings-, erhvervs-, forsknings- og sikkerhedspolitik i stigende grad hænger sammen.

Det gælder ikke mindst inden for AI, digital suverænitet, elektrificering, forsvarsteknologi og kritisk infrastruktur, hvor adgang til både energi og digital kapacitet bliver afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og robusthed.

"Noget af det mest interessante ved regeringsgrundlaget er, at energi-, digitaliserings-, erhvervs-, forsknings- og sikkerhedspolitik i stigende grad tænkes sammen. Det afspejler den virkelighed, vi allerede ser i praksis. AI, digital suverænitet, forsvarsteknologi og konkurrenceevne kan ikke behandles som separate dagsordener. De bygger alle på adgang til den kapacitet og infrastruktur, der skal understøtte Danmarks fremtidige udvikling.” siger Henrik Hansen.

Datacenter Industrien ser frem til at samarbejde med den nye regering og de kommende ministre om at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger, der kan styrke Danmarks digitale udvikling, energisystem og internationale konkurrenceevne.