Datacentre til debat på ITU: Uenige om svarene, men enige om spørgsmålene

Debatten var arrangeret af Tænketanken Digital Infrastruktur, IT-Universitetet og Datacenter Industrien (DDI) og blev ledet af Lars Trier Mogensen fra Guld og grønne skove. Branchen var med til at tage initiativet, fordi forbrug, placering og vilkår er spørgsmål, den også selv har brug for at få belyst. Derfor var kritiske stemmer med fra begyndelsen.

Steffen Holme Helledie fra Radikale Venstre fortalte i sit oplæg, at regeringen arbejder på en strategi for datacentre, som ventes præsenteret før jul. Han sagde også, at datacentre skal prioriteres, fordi de styrker erhvervslivets modstandskraft, skaber innovation og kan kobles på den grønne omstilling.

Klima og datacentre: enten-eller eller både-og?

Debattens tydeligste skillelinje handlede om klimaet. Klimabevægelsen og CONCITO satte spørgsmålstegn ved, om Danmark kan nå sine klimamål, når datacentre skal bruge store mængder strøm, mens der stadig mangler grøn strøm i elnettet. Klimabevægelsen foreslog et loft for nye datacentre, indtil vi ved, hvor meget kapacitet vi har brug for. CONCITO efterlyste krav om, at datacentre skal medbringe deres egen energiproduktion og ikke kun købe grøn strøm via aftaler på papiret.

Over for det stod synspunktet, at bæredygtige datacentre er mulige allerede i dag og at anlæg i Danmark leverer overskudsvarme og andre ydelser tilbage til samfundet. Det synspunkt blev fremført fra både virksomheds- og politisk side. Også forskningen fra ITU pegede på, at balancen er mulig at finde, men at det kræver bedre planlægning og et klarere billede af, hvilke behov datacentrene skal dække.

Flere, både fra panelet og salen, tog afstand fra selve modsætningen mellem klima og datacentre. Et argument fra salen var, at datacentre, der ikke bygges i Danmark, bygges i lande med mindre grøn strøm. Et andet synspunkt fra ITU var, at skalaen og behovet for datacentre i dag er så store, at der ikke længere findes et andetsted at flytte udfordringen hen. Debatten sluttede med et fælles udgangspunkt fra både Liberal Alliance og IT-Branchen: Danmark har brug for både flere datacentre og mere grøn energi.

Digital suverænitet er mere end en bygning

Et andet gennemgående tema var digital suverænitet, altså hvor meget kontrol Danmark og Europa har over den digitale infrastruktur, vi er afhængige af. Her viste debatten, at begrebet er mere nuanceret, end det ofte fremstilles.

Panelet var enige om, at Danmark og Europa i dag er afhængige af de store amerikanske techvirksomheder, og at der er behov for flere europæiske alternativer. Men der var forskellige bud på, hvad suverænitet egentlig kræver. Et synspunkt var, at et datacenter i sig selv ikke gør Danmark suveræn, fordi det afgørende er, hvem der ejer data og software. Et andet var, at det gør en reel forskel for kontrollen at have datacentrene placeret i Danmark.

Flere paneldeltagere pegede på en risikobaseret tilgang. Vi behøver ikke være suveræne i alt, men skal vurdere, hvor kritiske de enkelte data er. Suverænitet koster, og den pris skal betales dér, hvor behovet er størst. Klimabevægelsen advarede omvendt mod, at suverænitet bliver brugt som påskud for at bygge flere datacentre uden at prioritere.

Hvad er et godt datacenter og en god nabo?

Mod slutningen spurgte ITU paneldeltagerne, hvad der kendetegner et godt datacenter og en god nabo. Et synspunkt handlede det om at understøtte samfundet og den nationale sikkerhed.  Et andet udtrykte et ønske om, at et datacenter giver mere tilbage, end det tager. Og et tredje, var et krav om, at det skal være grønt.

Liberal Alliance talte om NIMBY-udfordringen (Not In My Back Yard), altså modstanden mod store anlæg i lokalområdet. Partiet pegede på decentrale løsninger, hvor datacentre integreres i byerne og kobles på fjernvarmen. Fra salen blev der spurgt til hensynet til dyrelivet. Svaret fra branchen var, at datacentre gennemgår miljøvurderinger på lige fod med andre store byggeprojekter.



Fælles spor: fakta, planlægning og gennemsigtighed

Uenighederne var klare, men der var også enighed om flere ting. Først og fremmest om behovet for gennemsigtighed. Fra forskerside blev det påpeget, at selv helt basale oplysninger er svære at få: hvor meget energi, datacentrene i Danmark bruger, hvilke typer data de rummer, og hvor mange datacentre der overhovedet findes i landet. Så længe de svar er svære at få, bliver debatten ført på fornemmelser frem for på tal. Flere pegede også på, at flaskehalsen ikke kun er elnettet, men også manglende planlægning og en uklar fordeling af, hvem der skal betale.

Der var samtidig bred opbakning til tanken om en national model for datacentre, som både stiller krav til branchen og understøtter den digitale udvikling.

For DDI er det netop her, debatten skal videre. Gode beslutninger om Danmarks digitale infrastruktur kræver et fælles faktagrundlag, og det er et ansvar, branchen selv må være med til at løfte.

Med en national strategi på vej er tidspunktet oplagt. Hvis datacentre skal bidrage til både den digitale udvikling og den grønne omstilling, skal branchen, politikerne og klimaorganisationerne blive ved med at tale sammen, også når de er uenige.