Finland viser vejen: AI-infrastruktur kan være med til at styrke energisystemet

Google har annonceret planer om at investere mindst 13 mia. euro i Finland i 2027 og 2028, som er virksomhedens største enkeltstående investering i Europa nogensinde. 

Investeringen omfatter nye datacentre og understøttende infrastruktur i Hamina, Kajaani, Muhos og Vaala. Men mindst lige så interessant er det, at investeringen følges af nye energipartnerskaber, vedvarende energi, batterilagring, samarbejde om elnettet og investeringer i lokalsamfund. For Datacenter Industrien er udviklingen et stærkt eksempel på, hvorfor digital og grøn infrastruktur ikke bør betragtes som konkurrerende dagsordener. 

“ I Danmark kommer debatten om datacentre meget hurtigt til at handle om, hvor meget strøm de bruger. Finland viser, hvorfor vi er nødt til at se på hele regnestykket. Når digital infrastruktur kobles rigtigt sammen med energisystemet, kan den være med til at skabe grundlaget for investeringer i ny energiproduktion, fleksibilitet, net og lokal vækst. Det er præcis den diskussion, vi også bør have i Danmark,” siger Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien. 

Digital infrastruktur som en aktiv del af energisystemet 

Den finske investering illustrerer konkret, hvordan digital infrastruktur kan tænkes sammen med udviklingen af energisystemet. Google har blandt andet indgået et 22-årigt Power Purchase Agreement med Fortum, som skal give langsigtet økonomisk sikkerhed til den planlagte levetidsforlængelse af Loviisa-atomkraftværket. Samtidig understøtter Google 629 MW ny landvind gennem energiaftaler og har kontraheret et nyt 94 MW batterisystem ved Kajaani, der skal bidrage med fleksibilitet og balancering af elnettet. 

Google samarbejder desuden med den finske systemoperatør Fingrid og Business Finland om placeringen af den nye digitale infrastruktur. De nye datacentre placeres blandt andet i områder med betydelig eksisterende netkapacitet og adgang til CO₂-fattig energi. Det perspektiv er særligt relevant i den aktuelle danske debat. 

Store datacentre er store elforbrugere og stiller reelle krav til både energiproduktion og elnet. Men Finland viser, at diskussionen ikke behøver stoppe ved, hvordan den eksisterende kapacitet skal fordeles. Spørgsmålet er også, hvordan den nye efterspørgsel kan integreres intelligent og være med til at skabe grundlag for investeringer i et større og mere fleksibelt energisystem. 

Effekterne rækker langt ud over datacentret 

Investeringen handler samtidig om mere end energi. Google forventer, at initiativet i byggeperioden 2027–2028 vil bidrage med gennemsnitligt 3,6 mia. euro årligt til Finlands BNP og understøtte mere end 37.000 arbejdspladser på tværs af økonomien. Når faciliteterne er i drift, forventes omkring 7.000 arbejdspladser understøttet årligt. 

Erfaringerne fra Googles eksisterende datacenter i Hamina viser også de bredere økonomiske effekter. Fra 2023 til 2025 understøttede aktiviteterne omkring datacentret et økosystem på mere end 600 finske leverandører. 

Google afsætter desuden 31 mio. euro over fire år til lokale initiativer med fokus på blandt andet uddannelse, økonomisk udvikling, forskning og innovation. 

En relevant diskussion for Danmark – og en strategisk mulighed for Norden 

AI, cloud og digitalisering vil kræve markant mere fysisk digital infrastruktur og elektricitet i Europa. Det gør spørgsmålet om energi og netkapacitet helt reelt. Men Finland viser en anden side af ligningen. Store, langsigtede investeringer i digital infrastruktur kan også skabe efterspørgsel og investeringssikkerhed for nye energi- og fleksibilitetsprojekter, udnytte eksisterende netkapacitet bedre og skabe økonomisk aktivitet langt ud over selve datacentret. 

“Vi skal tage udfordringerne med netkapacitet alvorligt. Men hvis vores svar alene bliver at administrere knaphed og prioritere mellem investeringer, risikerer vi at overse en større mulighed. Vi bør også spørge, hvordan efterspørgslen fra AI og digitalisering kan bruges til at accelerere de investeringer i energi, net og fleksibilitet, som Danmark under alle omstændigheder får brug for,” siger Henrik Hansen. 

Finland understreger dermed også den strategiske mulighed, Norden står med. Adgang til CO₂-fattig energi, stærke energisystemer, digital infrastruktur og politisk stabilitet giver regionen gode forudsætninger for at spille en central rolle i Europas AI-udbygning. Men investeringerne kommer ikke automatisk. De vil gå til de lande, der kan kombinere adgang til energi og netkapacitet med langsigtede og forudsigelige rammevilkår. 

For Danmark handler det derfor om at skabe rammer, hvor investeringer i digital infrastruktur går hånd i hånd med udbygningen af energisystemet, og kan være med til at understøtte nye investeringer i energiproduktion, net og fleksibilitet.