På Folkemødet d. 12. juni sætter Datacenter Industrien fokus på dekarbonisering og digitalisering med en hel dag dedikeret til datacentre En ny rapport præsenteres og nøgleaktører samles til debat om datacentrenes rolle i Danmarks digitale og bæredygtige fremtid.
Et konkurrencedygtigt Danmark og Europa afhænger af ambitiøse målsætninger for både digitalisering og grøn omstilling. Datacentre spiller en central rolle i at sikre vores fremtidige vækst i en verden, hvor sikkerhed og dekarbonisering er øverst på dagsordenen.
Med en hel dag dedikeret til datacentre, AI og digital infrastruktur, udvider Datacenter Industrien sin tilstedeværelse på folkemødet markant. Vi inviterer samarbejdspartnere, beslutningstagere, interessenter, og offentligheden til at deltage i spændende paneldebatter med centrale spillere på området. Om aftenen er der mulighed for at mødes over drinks og hotdogs til cocktailparty.
Ny rapport lægger fakta på bordet
Datacentre får skylden for meget. De sluger for meget strøm og fylder alt for meget i landskabet – uden at skabe jobs. Hvad er op og ned i den debat? Og hvilken rolle spiller datacentre i vores allesammens hverdag?
På Folkemødet d. 12. juni præsenteres en ny impact rapport udarbejdet af Implement, Datacenter Industrien (DDI) og Dansk Industri (DI). I løbet af dagen vil flere af debatterne centrere sig om datacentres betydning for økonomi, grøn omstilling og AI:
- Hvordan styrker datacentre vores digitale samfund og accelererer udbredelsen af AI?
- Hvilken rolle spiller datacentre i den grønne omstilling?
- Hvordan fremmer datacentre økonomisk vækst og styrker produktiviteten - i Danmark og i de lokale samfund?
Danmark har store muligheder for at blive en førende nation inden for AI og drift af supercomputere. Men massiv udrulning af AI stiller store krav til den digitale infrastruktur der er nødvendig for at realisere AIs potentiale inden for sundhed, klima, forskning og konkurrenceevne, uden at gå på kompromis med vores klimamæssige ambitioner.
Vi ser frem til at bidrage til dialogen ved Folkemødet 2025 og fremme samarbejdet mod en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig fremtid.
12 juni: Folkemøde i datacentrenes tegn på Slægtsgården
Hele dagen vil medlemmer og andre der med interesse for datacentre, digital infrastruktur, AI og energi have mulighed for at komme forbi Slægtsgården til en snak med DDI, for at nyde en stille stund, eller deltage i et af dagens programsatte paneldebatter eller arrangementer.
Programmet på Slægsgården 12. Juni
09:00 – 10:00 Data center breakfast meetup (for inviterede gæster)
Breakfast meetup for datacenteroperatører og inviterede gæster. Deltagerne får et eksklusivt sneak peek på den rapport, der præsenteres senere på dagen
11:30-12:30 Energifrokosten (for inviterede gæster)
Sidste år mødtes centrale aktører til dialog om datacentres nøglerolle. Succesen gentages – sammen vil vi få løst udfordringerne med vedvarende energi og datacentre.
13:30 – 14:30 Fra myte til fakta: Hvad betyder datacentre reelt for Danmark?
Ny rapport sætter fokus på datacentres betydning for økonomi, grøn omstilling og digitalisering:
- Panel: Sofia Lisa Dinesen (SVP Global Strategy, M&A, Sustainability, Communication, GlobalConnect), Niels Martin Andersen (Public Affairs Manager, Google), Sebastian Bøtcher (Country Sales Director, Schneider Electric) Henrik Hansen (CEO, Datacenter Industrien).
- Modereret af Mai Zeilund
15:30 – 16:30 - Hvad er nøglen til Danmarks store AI drømme og muligheder?
Danmarks digitale ambitioner går hånd i hånd med sikker og grøn infrastruktur – vi er godt på vej!
- Panel: Bettina Lundgren (CEO, Nationalt Genom Center), Mikael Ekman (Public Affairs Director, Microsoft), Lotte Østergaard (Senior Vice President, Aeven), Henrik Hansen (CEO, Datacenter Industrien).
- Modereret af Niels Lunde (Børsen)
17:00 – 19:00 Cocktail party: Drinks, data og pølser
Dagens afsluttes med mulighed for at netværke, slappe af og nyde en bid mad. Tilmeld dig gerne hvis du regner med at deltage - så ved vi der er nok øl til alle.
For yderligere information, kontakt venligst:
Henrik Hansen
hh@datacenterindustrien.dk
Christine Kjær Jacobsen
+45 29 75 29 32
Contact us

Merima Dzanic
Head of Strategy & Operations

Kurt Henriksen
Advisor, Communications and Public Relations

Christine Kjær Jacobsen
Marketing & Communication Manager